Jeg er dramaturg og udviklingsproducer med mere end 20 års erfaring indenfor tv-serier, teater, film, podcast og litteratur. Blandt andet på Netflix serien Equinox og podcasten Det med Liv som har vundet Prix Europa. Jeg har været selvstændig siden 2018, inden da arbejdede jeg 10 år for DR Drama hvor jeg udviklede omkring 30 timers radio-fiktion om året.

Jeg henter inspiration, erfaringer og arbejdsglæde i at arbejde indenfor flere medier. Jeg tilrettelægger og producerer også podcasts bla. Vejen mod Mand til DR og en podcast serie om Suzanne Valadon til Glyptoteket. Jeg har instrueret flere lydfiktioner til DRP3, bla. Lasse finder Simon som var nomineret til Prix Europa. Arbejdet som instruktør giver mig en et godt indblik i det, der fungerer godt ved skrivebordet virker ikke nødvendigvis på optagelse.

Jeg har siddet i et utal af forfatterrum og lavet plotstruktur, karaktertegninger, vendepunkter og sæsonbuer. Jeg har læst og notet på hundrede-vis af manuskripter på forskellige udviklingsstadier og med forskellige udfordringer. Jeg har beatet episoder og outlinet treatments og scriptments og arbejdet med forfattere med meget erfaring og forfattere med lidt erfaring. Og jeg underviser hver årgang på manuskriptlinjen på Den danske Filmskole.

Udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , .